Tekstoppgave: Kirkegaard om sannheten

Hvordan kan et menneske komme i kontakt med sannheten? Ifølge Kierkegaard er lidenskap en forutsetning. Han tar til orde for en engasjert subjektivitet i motsetning til en distansert objektivitet. Kierkegaard er ikke opptatt av sikker kunnskap eller objektiv viten. Den er for ham uinteressant fordi den ikke treffer det livet som står på spill i et liv. Istedenfor knytter han sannhet til “den objektive uvisshet” som tilegnes i lidenskap. I Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift fra 1846 setter Kierkegaard dette på spissen ved å hevde at subjektiviteten er sannheten. Utdraget under er hentet fra andre kapittel i andre del, gjengitt i den opprinnelige danske språkformen, men med noen ordforklaringer under. Se også lærebokas presentasjon av Kierkegaard, s. 260-261.

Når Subjektiviteten er Sandheden, maa Sandhedens Bestemmelse tillige indeholde i sig et Udtryk for Modsætningen til Objektiviteten [...]. [D]en objektive Uvisdhed, fastholdt i den meest lidenskabelige Inderligheds Tilegnelse, er Sandheden, den høieste Sandhed der er for en Existerende. Der hvor Veien svinger af (og hvor det er, lader sig ikke objektivt sige, da det netop er Subjektiviteten), bliver den objektive Viden sat i Bero. Objektivt har han da kun Uvisheden, men netop dette strammer Inderlighedens uendelige Lidenskab, og Sandheden er netop dette Vovestykke, med Uendelighedens Lidenskap at vælge det objektivt Uvisse. Jeg betragter Naturen for at finde Gud, jeg seer jo ogsaa Almagt og Viisdom, men jeg seer tillige meget Andet som ængster og forstyrrer. Summa summarum heraf bliver den objektive Uvisdhed, men netop derfor er Inderligheden saa stor, fordi Inderligheden omfatter den objektive Uvished med Uendelighedens hele Lidenskab. I Forhold til en mathematisk Sætning f. Ex. er Objektiviteten given, men derfor dens Sandhed ogsaa en likegyldig Sanhed.

Men den givne Bestemmelse af Sandhed er en Omskrivning af Tro. Uden Risico ingen Tro. Tro er netop Motsigelsen mellem Inderlighedens uendelige Lidenskab og den objektive Uvished. Kan jeg objektivt gribe Gud, saa troer jeg ikke, men netop fordi jeg ikke kan det, derfor maa jeg troe; og vil jeg bevare mig i Troen, maa jeg bestandig passe paa, at jeg fastholder den objektive Uvished, at jeg i den objektive Uvished er ”paa de 70,000 Favne Vand”, og dog troer. 

Ordforklaringer:

Tillige - også

Vovestykke - vågestykke

Favn – lengdemål (1 favn er 6 fot, i Norge 1,882 meter)

 

Hentet fra Helge Svare, Filosofiske tekster i utvalg, Oslo 1998, s. 228.

Oppgaver:

1.)    a) Finn en setning som uttrykker hovedsynspunktet i dette tekstutdraget. Begrunn svaret.

b) Finn ett eksempel fra din egen livserfaring som taler for Kierkegaards syn og ett som taler imot.

2.)    Finn en setning som du synes er vanskelig å forstå. Forsk å formulere hva du ikke skjønner.

3.)    Hva er tro, ifølge Kierkegaard?

4.)    Er dette en filosofisk tekst? Diskuter der dere forsøker å klargjøre hva dere mener med filosofi!

Cappelen Damm